I begyndelsen af december drager Poul Nyrup til den sydfranske by Nice for at mødes med regeringslederne fra de andre EU-lande. Her er det meningen, at de skal tage endnu et skridt i retning af at opbygge et strømlinet og velfungerende statsapparat, som kan sikre kapitalens frie rammer i Europa: frihed til at handle med alt, til at forurene og til udbytte arbejdskraften.

Denne gang er det flere flertalsafgørelser i stedet for enstemmighed, mindre garanteret indflydelse til det enkelte land (kommissærer og stemmer), starten til en europæisk grundlov og mere magt til Kommissionen, når den repræsenterer landene i WTO, som er på dagsordenen. Anledningen og den officielle begrundelse er optagelsen af en række østeuropæiske lande i EU, men de fleste af forslagene har været søsat lang tid før og uafhængigt af planerne om en udvidelse.

Sejren ved folkeafstemningen den 28. september stillede venstrefløjen i Danmark over for mindst to væsentlige opgaver. For det første at fastholde resultatet, dvs. at sikre, at regeringen ikke kom over nederlagets svækkelse og blot fortsatte sin EU-politik som før afstemningen. For det andet at styrke den internationalistiske EU-modstand og dermed undgå, at Nej-resultatet bidrog til at øge Dansk Folkepartis muligheder i dansk politik.

Topmødet i Nice giver os en mulighed for at gøre noget ved begge opgaver. Ved at mobilisere til og deltage i de blokader, demonstrationer og modmøder, som den europæiske fagbevægelse, venstrefløjen og en række andre bevægelser organiserer, kan vi

• bidrage til at begrænse omfanget af nye unionsvedtagelser på topmødet;
• lægge et særligt pres på den danske regering for ikke at underskrive noget, den ikke har opbakning for i den danske befolkning;
• bidrage til at opbygge en fælles-europæisk kamp mod den kapitalvenlige, nyliberalistiske politik, som EU er et udtryk for og en redskab til at udbrede.

På grund af folkeafstemningen og det forståelige behov for et pusterum bagefter har danske organisationer ikke været særligt aktive i at diskutere, beslutte og opbygge aktiviteterne i Nice. Det har igen ført til uenigheder om, hvad man skal være med til.

Et særligt problem er den demonstration, som Europæisk Faglig Sammenslutning (EFS – de europæiske, socialdemokratisk dominerede LO’ers samarbejde) har taget initiativ til dagen før topmødets start. Dens hovedformål er at støtte den menneskerettighedserklæring – starten til en EU-grundlov – som regeringslederne forventes at vedtage.

Men Euromarch-netværket, som har stået for mobiliseringen til kritiske demonstrationer ved tidligere topmøder, har alligevel besluttet at deltage i denne demonstration - i sin egen afdeling af demonstrationen – og med det modsatte budskab: Afvis det såkaldte Charter! og Mod EU’s nyliberalistiske kurs!

SAP opfordrer til deltagelse i Euromarchens kolonne. Jo stærkere den er, jo stærkere vil kolonnens paroler præge billedet af demonstrationen, og samtidig giver det mulighed for at skaffe flere deltagere til den endnu vigtigere aktion dagen efter.

Den 7. december mobiliserer Euromarch-netværket og en lang række andre bevægelser til en fredelig blokade af topmødets åbning.

Med denne aktion forsøger man at sammensmelte to internationale bevægelser, som har været under opbygning de sidste par år: dels de fælleseuropæiske EU-kritiske demonstrationer, der med vekslende styrke har fundet sted ved de halvårlige EU-topmøder siden Amsterdam i juni 1997, dels den internationale bevægelse mod nyliberalistisk globalisering, som har markeret sig ved de internationale organisationers topmøder, mest opsigtsvækkende i Seattle mod WTO-mødet i 1999.

Det er en sammensmeltning, som både præger grundlaget, hvis brod er vendt mod de store koncerners og spekulanters uhæmmede hærgen på de arbejdende, de arbejdsløse, småbønderne, miljøet og Den Tredje Verden, og som også præger aktionsformen, hvor man for første gang vil forsøge en egentlig blokade baseret på den samme civil ulydigheds aktionsform, der lå bag blokaden af WTO-topmødet i Seattle.

Hvor problemet ved demonstrationen dagen før er de socialdemokratiske faglige toplederes opbakning bag regeringscheferne, så ligger risikoen ved blokaden i, at såkaldt "anarkistiske", "autonome" eller "militante" kredse, på samme måde som i Prag, vil kidnappe demonstrationen og omdanne den til en aggressiv aktion mod politiet og butikker i området med kasteskyts og slagvåben.

Den bedste måde at forhindre det på er ved at sikre, at disse grupper udgør et meget lille mindretal blandt de blokerende. Det var sådan, at tilsvarende grupper blev totalt isoleret i Seattle, hvilket var en af forudsætningerne for, at blokaden dér blev en succes.

En vellykket og velorganiseret fredelig blokade af topmødet denne 6. december med tydelig dansk deltagelse vil være den bedst tænkelige og den mest perspektivrige opfølgning af sejren den 28. september.

SAP’s forretningsudvalg, 10. november 2000