Med over tre ugers strejke har pædagoger og medhjælpere på de københavnske fritidshjem opnået ikke så lidt:
Det er mere, end de gik i strejke for at opnå, og det er et stort og vigtigt resultat.
Men næsten lige så betydningsfuldt er det, at pædagogerne og medhjælperne har rammet en tyk pæl igennem en meget sejlivet myte. En myte, som kommunalpolitikere, pressen og arbejdsmarkedseksperter har gjort alt for at sprede. En myte, som nærmest har lammet de fleste fagforeninger for offentligt ansatte i mange år. Og en myte, som også er blevet taget for gode varer blandt nogle pædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker, rengøringsfolk, osv.
Det er myten om, at offentligt ansatte ikke får noget ud af at strejke. Myten om at deres arbejdsgivere, politikerne og embedsmændene, ikke bliver generet af strejker. At de nærmest klapper i hænderne, fordi de sparer penge. Og at de eneste, som strejkerne går ud over, er brugerne – forældre, patienter, klienter mm.
Det kan nytte at strejke, også for offentligt ansatte. Ikke mindst, hvis man som pædagogerne og medhjælperne i København er godt forberedte, organiserer sig demokratisk med daglige stormøder, gennemfører en aktiv og udadvendt aktion med demonstrationer og happenings, sikrer sig en alliance med de brugergrupper, som bliver ramt af strejken, og indimellem udvider strejken, så beslutningstagerne hele tiden må frygte, hvad det næste bliver.
På den måde kan en strejke gøre tilværelsen i magtens korridorer så ubehagelig, at politikerne foretrækker at trække i land, vende om, give op og droppe de nedskæringer, de havde planlagt.
En mindre, men nok så betydningsfuld pointe vedrører det parlamentariske arbejde. Også de strejkende er helt bevidste om, at tilstedeværelsen af en stor og udfarende venstrefløj i Borgerrepræsentationen, har hjulpet godt på vej – i rollen som formidlere og forhandlere.
På linje med de aktuelle forhandlinger i Folketinget om finansloven indgår Jens Kramer Mikkelsens tilbagetog og indrømmelse i Socialdemokratiets lidt paniske forsøg på at genoprette dets status som socialt ansvarligt parti. Der er ingen tvivl om, at resultaterne af årets budgetforlig i København med venstrefløjen vil indgå som en vigtig del af Socialdemokratiets kommunalvalgskampagne til næste år: Så meget godt har vi gjort, vil de sige.
Her får venstrefløjen en lille opfølgningsopgave, nemlig at minde københavnerne om, hvad det var Kramer Mikkelsen og hans partikammerater faktisk ville have gennemført – hvis pædagogerne og medhjælperne havde ladet dem ordne budgettet for 2001 med Søren Pind og de andre borgerlige.
Socialdemokrater vil gøre alt det gode i verden for befolkningen – hvis de risikerer at miste stemmer på at lade være.
SAP’s forretningsudvalg, 13. oktober 2000