Af SAP's hovedbestyrelse.
Brug nej'et i kampen for velfærd
Velfærden blev med rette et centralt stridsemne i euro-debatten. Med nej'et bevarede vi - indtil videre - visse »frihedsgrader«, som teoretisk kan bruges til at forsvare og forbedre velfærdsordninger. Den dårlige nyhed er, at der ikke blev rokket ved en regering, som i sin loyalitet over for »erhvervslivets konkurrenceevne« og ØMU-kriterierne ikke alene forhindrer en udnyttelse af frihedsgraderne, men stykke for stykke udhuler vores velfærd.
Hvis regeringen oven i købet forsøger at besvare nej'et gennem finanspolitiske stramninger, må der rejses protestaktioner og kræves stramninger over for kapitalejerne og velhaverne.
Der er behov for langt mere end en enkelt »velfærdsmilliard«. Fagforeninger - offentlige som private - må finde sammen med brugergrupper i aktiviteter for øget velfærd og for oprettelse af rigtige job til varetagelse af de samfundsnødvendige opgaver. De må sige stop for udliciteringer og privatiseringer og slås for udvikling af den offentlige sektor under de ansattes og brugernes kontrol.
Brug nej'et i kampen for et andet Europa
ØMU'en eksisterer fortsat efter det danske nej. Euroen er fortsat en kendsgerning for 11, snart 12 af de 15 EU-lande. Og Danmark er fortsat spændt for ØMU'en, både politisk og monetært.
Hvis det danske nej skal ændre noget i Danmark og Europa, må vi satse på nej'ets internationale effekt.
Arbejderbefolkningerne i euro-landene stiftede for nogle år siden bekendtskab med de asociale følger af klargøringen til euroen. Euroens fald kan fremskynde en ny stribe af eksplosive situationer, når regeringerne - tilskyndet af EU og Centralbanken - forsøger at gennemtvinge de såkaldte »strukturreformer«, som »markederne« kræver for at kunne fæste lid til euroen: mere privat finansieret velfærd, mere uretfærdige skatter, mere fleksible arbejdsmarkeder osv.
Samtidig er euro-projektets demokratiske legitimitet alt andet end solid. Kun i to af euro-landene er befolkningen blevet spurgt via en folkeafstemning.
I den situation kan det danske nej levere værdifuld inspiration til unionskritik og -modstand i Europa. Men billedet af det danske nej risikerer at blive for grumset.
I det omfang Pia Kjærsgaard fremstår som nej-dronning, vil det især være kræfter som Haider, der bliver opmuntret at gå i offensiven.
Derfor er det afgørende, at venstrefløjen højt og klart markerer sin sociale og solidariske Unions-kritik og kommer med udspil til venstrefløj, fagforeninger og græsrodsbevægelser dels i euro-landene, dels i Sverige, Norge og Storbritannien, dels i ansøgerlandene.
Brug nej'et til at skabe nye europæiske fællesskaber
Trods nej-sejren har den danske unions-modstand oplevet en sivning på venstre side. Den er af en voksende gruppe med solidariske og internationale værdier blevet set som en alt for konservativ og nationalt begrænset kraft.
I en verden, hvor multinationale selskaber og finansmarkeder sætter dagsordenen, kan vi ikke gå i ly af en formel national suverænitet.
EU's Indre Marked lægger et hårdt pres mod velfærden, for privatiseringer, fyringer og nedskæringer. ØMU'en sætter nu turbo på dette pres, og Unions-magten forsøges udbygget med nye beføjelser.
Nej'et bør bruges til at kræve stop for flertalsafgørelser på blandt andet social- og arbejdsmarkedsområdet. Men det voksende pres på velfærden kan vi kun håbe på at modstå gennem nye og fælles europæiske krav, bevægelser og kampe.
Dette er blot eksempler på de elementer til et europæisk alternativ, som danske fagforeninger, bevægelser og venstrefløjsorganisationer må udvikle sammen med søsterorganisationer over alt i Europa.
Brug nej'et i Nice!
Den første, større anledning til at mødes på tværs af grænserne og rulle den sociale Unions-modstand frem er modtopmødet i Nice december 2000.
Møntunionen væltede ikke, selv om nej'et den 28. september skabte rynkede direktør- og politikerpander. Men håbet om et opgør med pengemagtens Europa kan findes i en kombination af sociale mobiliseringer, unionskritik samt krav om solidariske alternativer nationalt og over grænser. Og det håb vil vokse, hvis nej'et bruges rigtigt!
SAP's hovedbestyrelse, den 1. oktober 2000