Karen Kjærsgaards offensiv
Nu skal man jo ikke være urimelig:
| - Der er ikke noget galt i, | |
| at indenrigsminister Karen Jespersen overvejer
alternative sanktioner over for de ganske få asylansøgere, der angiveligt begår
stribevis af tyverier og kun har latter til overs for de bøder, de bliver idømt, fordi
de alligevel ikke kan betale bøderne af deres legale indtægt
Det er såmænd helt i orden at gøre et eller andet ved det også ud over (selvfølgelig) at hæve lommepengene til et anstændigt niveau og afskaffe "madpakkeordningen", så asylansøgere ikke presses ud i smårapserier af nød. |
|
| Men der er noget galt, | |
| når indenrigsministeren tonser ud i pressen med det
budskab, at vi står over for et stort problem med kriminelle asylansøgere, som hun nu
vil løse ved at isolere dem på en øde ø. - Uden at hun først har undersøgt problemets omfang. - Uden at hun har opsamlet de forsøg på at løse problemerne, der allerede er gjort; nogle steder med held. - Og for øvrigt også uden at der er skyggen af konkret forslag eller realisme bag hendes snak om den øde ø. Tilbage står nemlig: en voldsom
overdrivelse af problemet med kriminalitet blandt asylansøgere, en pusten til frygten for
"de fremmede" og et uklart løfte om at ville føre en særligt hård kurs mod
ikke-danske kriminelle. |
|
| - Der er heller ikke noget galt i, | |
| at Karen Jespersen gerne vil have udarbejdet prognoser for f.eks. hvor mange tosprogede, der kan forventes i folkeskolen om nogle år. | |
| Men der er noget galt, | |
| når hun erklærer, at nu vil hun nedsætte en
arbejdsgruppe, der skal fremskrive det samlede antal indvandrere og efterkommere til år
2020, så vi kan se problemerne i øjnene. - Uden at overveje, at 90% af de indvandrere og efterkommere, en sådan vil prognose tælle, udmærket kunne være blevet velintegrerede problemløse danske samfundsmedlemmer om 20 år, hvis Karen Jespersen m.fl. nu valgte at koncentrere sig om den opgave i stedet. - Og forøvigt også uden at have gidet orientere sig om, at den primitive og misvisende statistik, hun efterlyser, er lavet i forvejen. Tilbage står
så, at Karen Jespersen peger på selve antallet af folk, der stammer fra andre lande, som
et problem måske endda en trussel. Hun puster derved entydigt til den
mest primitive fremmedfrygt. |
|
| - Endelig er der intet galt i, | |
| at indenrigsministeren bebuder ikke at ville fremme kvindeundertrykkelsen i Danmark med henblik på at ligestille den islamiske fundamentalisme med den danske kultur. Det er der sådan set heller ikke andre, der har på programmet! | |
| Men der er noget galt, | |
| når Karen Jespersen i samme åndedrag bebuder, at hun
ikke vil acceptere et multikulturelt samfund, fordi hun ikke vil have, at den
muslimske kultur skal ligestilles med den danske kultur. - Uden at erkende, at Danmark faktisk allerede er multikulturelt i den forstand at landet rummer en række forskellige kulturer, både etnisk danske og ikke-danske. - Uden at understrege, at der også er elementer i danske kulturer, hun ikke vil acceptere. - Uden at skelne mellem de fundamentalistiske retninger indenfor islam, der faktisk er meget kvindeundertrykkende, og islam i bred almindelighed. - Uden at undtage de utroligt mange sider af muslimsk kultur, der fuldstændig uproblematisk kan leve videre i det danske samfund. Tilbage står budskabet: muslimsk kultur (dvs. muslimerne i Danmark i al almindelighed) er en trussel mod danskerne. Karen Jespersen puster til fremmedfrygten og lover at være den stærke kvinde, der vil undertrykke/udvise? de fremmede kulturer. |
|
Lægger man disse Karen Jespersens tre felttog fra de seneste uger sammen, er det ikke bare galt. Det er riv-rav-ruskende galt. Karen Jespersen har tilsyneladende påtaget sig rollen som socialdemokratiets svar på Pia Kjærsgaard, der kaster xenofobisk gylle med småracistiske undertoner vildt omkring sig.
Og værre endnu.
Når Nyrup leverer en halvkvædet opbakning til hende og når Socialdemokratiets næstformand med hovedbestyrelsen i ryggen pludselig gør de borgerliges gamle krav om afskaffelse af modersmålsundervisningen til deres eget så er der ikke bare tale om, at Karen Jespersens hang til småborgerlig populisme har bragt hende på afveje. Alt for meget tyder på, at der er tale om en planmæssig socialdemokratisk hetz mod de fremmede. En hetz, der formentlig har til hensigt at trække stemmer tilbage fra Dansk Folkeparti.
Det er prøvet før. Men sjovt nok flytter man ikke stemmer fra de fremmedfjendske partier ved at holde op med at argumentere imod dem og i stedet overtage og støtte deres synspunkter. Tværtimod plejer det at give flere stemmer til "den rene vare".
15. september 2000, SAPs forretningsudvalg