Stem nej for Verdens skyld!

På det af pressen meget dækkede debatmøde i Aalborg med Poul Nyrup Rasmussen og Pia Kjærsgard, lagde Nyrup ud med skræmmekampagnen:

Tre måneder efter, det Økonomiske Råd kom med en rapport om, at et nej kun vil have ringe betydning for den danske økonomi, så håber ja-politikerne, at dette nu er glemt, sådan at skræmmekampagnen om. hvor slemt det vil gå i tilfælde af et nej, nu kan tage fart.

Det er nu vores opgave at gennemhulle disse skræmmescenarier.

Dog er det ikke i sig selv nok. Valuta-spekulation for eksempel er et reelt problem.

Men EU er et meget dårligt og yderst usolidarisk redskab til at begrænse spekulationen. EU bygger bl.a. på liberalisering af handel og penge-transaktioner. Det er den holdning EU fremfører i internationale organisationer som FN, IMF og WTO. Steder, hvor EU i stigende grad optræder som en samlet blok og det derfor bliver sværere at presse den danske regering til en anden politik, ikke mindst med den udbygning af EU som ØMUen indebærer.

I det omfang EU tager initiativer til at bekæmpe spekulation, sker det for at bekytte Euroen. D.v.s. EU gør intet for at begrænse den spekulation, der sker overfor væsentligt svagere økonomier, f.eks. i den tredje verden. Tværtimod er EU aktive sammen med de øvrige økonomisk stærke lande i at påtvinge landene i den tredje verden en økonomisk åbenhed, uden kontrol med investeringer og pengeoverførsler. Dermed har disse lande mistet nogle af de redskaber, der kunne sikre en vis grad af selvstænding økonomisk politik.

Vi går i stedet ind for globale initiativer, der kan dæmme op for spekulationen. Det er blevet påstået, at noget sådant er umuligt, men det er ikke rigtigt. Hvis en stor del af verdens lande gik sammen f.eks. i FN-regi om at indføre kontrol og regulering af finansielle transaktioner, var det muligt i stort omfang at forhindre såvel valuta-spekulation, såvel som andre former for spekulation. Hvis landene kunne blive enige om, at indføre den såkaldte tobin-skat, en skat på internationale pengeoverførsler, ville det betyde både en begrænsning af pengeoverførsler af ren spekulattiv art og samtidig ville der være skabt et indtægtsgrundlag, der kunne bekæmpe en stor del af den sult og nød, der er i verden.

Det er udtroligt, hvordan nogle af ja-sigerne kan beskylde et "nej" for at være nationalistisk, mens de fører kampagne for et "ja for Danmarks skyld", For Socialistisk Arbejderparti handler afstemningen netop ikke kun om hvad der er bedst for Danmark, sådan som det præger både ja- og nejsiden i EU-debatten, men om hvordan vi kan bidrage til et alternativ til den herskende nyliberale politik, der skaber arbejdsløshed og udstødelse i Europa og sult, nød og krige i den tredje verden.

Stem nej den 28. september – for Verdens skyld!