Den seneste uge har der været fem attentater som ETA formodedes at stå bag. Senest sprang der en bombe onsdag i den baskiske hovedstad Vitoria. Samme dag opdagede den lokale leder af Socialistpartiet i Malaga en bombe i sin bil. Dette understreger, at ETA fortsat befinder sig i den blindgyde de tog første skridt ind på i 1987 med et bombeattentat mod et supermarked i 1987, hvor 21 blev dræbt.

ETA opstod under Francos diktatur i 1959. Under diktaturet var den væbnede modstand for uafhængighed og socialisme en inspirationskilde til en social bevægelse, hvor ETA kun udgjorde toppen af isbjerget. Overgangen til demokrati betød, at disse bevægelser kunne få mere konkrete og organiserede udtryk. ETA fungerede fortsat som en politisk reference i denne proces.

Siden har har der udviklet sig en stadig større polarisering mellem, dem der sympatisører med ETA og resten af samfundet.

På den ene side har ETA’s kidnapninger af virksomhedsejere og mord på politikere skadet opbakningen og forståelsen for den baskiske kamp for uafhængighed, såvel i Baskerlandet, i den Spanske Stat og i resten af verden. Dermed fik ETA først og fremmest en rolle som fælles fjende for en bred politisk front, der vender sig mod terrorismen. Disse aktioner har det muligt at styrke den "anti-terroristiske" front, der har haft en voksende evne til at mobilisere store demonstrationer.

På den anden side har den Den Spanske Stat fortsat undertrykkelsen med forhold, der ligner undtagelsestilstand i Baskerlandet. Tortur, vilkårlige fængslinger og en negativ særbehandling af de politiske fanger bl.a. ved at flytte dem til fjerntliggende fængsler er en del virkeligheden i den angivelig demokratiske Spanien. Dette er med til at fastholde ETA’s billede af en befolkning i krig mod en besættelsesmagt. Samtidig har regeringerne nægtet såvel forhandlinger og som at give den baskiske befokning mulighed for at udtrykke sig demokratisk om Baskerlandets fremtid gennem en folkeafstemning om uafhængighed.

Et enkelt lyspunkt har været perioden 17. september 1998 til 28. oktober 1999, hvor ETA gennemførte en ensidig våbenhvile. I denne periode opstod der nyt håb for en styrkelse af den baskiske venstrefløj. Det betød en åbning af den politiske debat og førte til dannelsen af en bredere alliance Euskal Herritarrok. En alliance, der fik en vælgermæssig fremgang i.f.t. Herri Batasuna, der tidligere havde repræsenteret den nationale venstrefløj parlamentarisk.

Vi støtter perspektivet om et uafhængigt socialistisk Baskerland, men det kræver at det er et politisk projekt som har opbakning fra flertallet af den baskiske befolkning. Enhedsinitiativerne på den baskiske venstrefløj, der er fortsat også efter, at ETA ophævede våbenhvilen, kan spille en væsentlig rolle i dette.