Forligs-svindleren på Amager Fælled

"Det er deprimerende at iagttage kløften mellem deres erklærede hensigter på miljøområdet og deres handlinger." Sådan udtalte den hellige Auken onsdag den 21. juni om USA’s regering. Det kunne lige så godt have været en selvkarakteristik.

For et par år siden gennemførte miljøministeren sammen med SF og Enhedslisten en ny Planlov, der satte snævre grænser for, hvor man må opføre de på borgmesterkontorerne så populære mega-butikscentre.

Selv den mindste provinsflække planlagde dengang et stort butikscenter på en mark et par kilometer uden for byen, uanset hvilke konsekvenser det fik for de mindre butikker i byernes centrum, for forbrugernes hurtige og nemme adgang til dagligvare-butikker og for omfanget af biltrafik.

Det var denne grasserende udvikling, som Planloven skulle bremse, og det var påkrævet set i lyset af, hvordan Folketingets planer for begrænsning af CO2-udslip ikke giver nogen resultater, fordi ethvert resultat fra industri og landbrug mere end modsvares af den stigende biltrafik.

Men Aukens og hans partifæller i regeringen, på Christiansborg og på Københavns Rådhus havde en anden Plan, som også var blevet til Lov, nemlig Ørestaden.

Den har haft umådelig svært ved at materialisere sig og blive til andet end et vanvittigt luftkastel fostret i socialdemokratiske og kommunale embedsmænds beton-hjerner ud fra devisen: Flere kontorer, luksusboliger, butikker og veje skaber vækst, og vækst er godt.

De luftige byplanlæggere har bare haft svært ved at få andre med på ideen i praksis. Stort set ingen andre end skatteborgerbetalte offentlige institutioner, som blev tvunget/presset til det, har købt grunde med henblik på at bygge i Ørestaden. I de seneste to år er der ikke solgt en eneste kvadratmeter til private bygherrer.

Den udvikling var ikke alene faretruende for luftkastellet på Amager Fælled, men også for Metro-banen, som de samme byplanlæggere har ladet gå uden om de dele af Amager, hvor der i dag bor mennesker. Metroen skal nemlig finansieres af det tomme byggegrunde i Ørestaden.

Sidste håb for Ørestaden var, at de fik lov til at bygge et stort butikscenter, og for at lokke kunderne til butikscenteret er det nødvendigt med en stor fødevarebutik, som Planloven altså ikke tillader uden særlig dispensation.

Men det ved en god socialdemokratisk paragraf-jonglør som Auken råd for:

- Når Planloven kun tillader storcentre i bymæssig bebyggelse, omdømmes græstotterne på Amager Fælles blot til – kommende – bymæssig bebyggelse.

- Når den ene paragraf kræver det, er Ørestaden en udvidelse af City, når andre paragraffer kræver det, er staden en ny bydel.

- Når Planloven ikke tillader fødevarebutikker på over 3.000 kv.m., så får Ørestaden bare lov at opføre et stormagasin på 17.000 kv.m. uden begrænsninger for, hvor meget af stormagasinet der må sælge fødevarer

Enhedslisten, for hvem Planlovens begrænsninger af storcentre var et af de store politiske resultater, har truet med at vælte miljøministeren. Men de borgerlige er ikke kede af storcentre, og SF’s Jørn Jespersen fungerer som en slags junior-minister under Auken, så i stedet har Enhedslisten måtte klage til Ombudsmanden.

Han skal nok give Enhedslisten ret – men først efter en grundig behandling, når butikscenteret er opført.

Med dette forløb har Svend Auken ikke blot vist, at hans velpudsede image som miljøets korsfarer krakelerer, så snart større parti- og erhvervsinteresser er på spil. Han har også givet et lærestykke i de parlamentariske forligs begrænsninger.

At Enhedslisten fik presset nogle begrænsninger i udbredelsen af mega-butikscentre igennem er fint. Det har haft betydning i nogen provinsbyer, og det er et godt afsæt for at angribe Ørestadspolitikken.

Men når det virkelig gælder, så hjælper hverken forlig eller love. Så er der kun ren magtpolitik tilbage, og kun hvis Auken og kumpaner bliver truet på magten af en folkelig protestbevægelse, vil besværlige og miljøvenlige forlig blive overholdt.