Amanda kræver demokrati

Atter er to store offentlige projekter kørt af sporet med spild af arbejdskraft, dårligere ydelser over for brugerne og store ekstra regninger. I Arbejdsformidlingen er det et nyt fælles edb-system, der ikke fungerer. I Fødevare-direktoratet er det omstrukturering.

Begge dele er set før inden for stat og kommune: edb-systemer, som ikke svarer til behovene, og omstruktureringer, som enten er pludselig udtænkt i natlige forligsforhandlinger på Christiansborg, eller indgår i en intern magtkamp, hvor ministre og centrale embedsmænd vil sikre sig kontrol med,hvad der foregår. Og så viser det sig, at de store planer ikke er til at tvinge ned over virkeligheden.

Hver gang får vi så historien om det håbløse offentlige bureaukrati og den nedbrydende indblanding fra politikerne. Det ville gå meget bedre, hvis det frie, initiativrige og effektive private erhvervsliv tog over - til nøds, at det offentlige begyndte at efterligne de private.

Der er ingen grund at forsvare magtfulde embedsmænd og andet bureaukratisk smøl i stat og kommune. Og politikeres detailstyring af arbejdet i offentlige institutioner skal heller ikke være en mærkesag for venstrefløjen.

Men samtidig må vi holde fast i, at intet bliver bedre, fordi private virksomhedsledere får lov at tage over med profitten som væsentligste motivationsfaktor. Håbløse og virkelighedsfjerne fiasko-beslutninger træffes hver dag i toppen af de indviklede hierakier af ledere og mellemledere, der eksisterer i de store erhvervsvirksomheder.

Parolen om at fjerne politikernes indblanding er ofte et skalkeskjul for at fratage almindelige mennesker den sidste begrænsede mulighed for at påvirke beslutningerne. En mulighed, som helt forsvinder, når ISS-direktionen tager over.

I stedet for at afdemokratisere ved at overdrage magten til aktieejere og virksomhedsdirektører er løsningen på det offentliges problemer demokratisering. De ansatte i Arbejdsformidlingen havde for længst advaret ledelsen om problemerne i det nye edb-system, men de 200 mangler, som personalet i Roskilde påpegede efter forsøgsperioden, blev fejet ind under gulvtæppet.

Hvis vi skal demokratisere de offentlige institutioner, handler det både om mere indflydelse til de ansatte og til brugerne. Her må udtænkes forskellige modeller i hvert tilfælde.

Når det gælder Arbejdsformidlingen, er det første og afgørende skridt at føre den tilbage til brugerne, nemlig A-kasserne, som - i princippet - er medlemsstyrede. Her kender man medlemmernes problemer og mulighederne for beskæftigelse, og kontrollen med arbejdsformidlingen vil desuden styrke fagbevægelsen over for arbejdsgiverne.

Men dermed er problemet ikke løst. I denne uge kan vi bare sige »KUC« og »Arbejdernes Ligkistemagasin«. Fagbevægelsen er lige så inficeret af den socialdemokratiske pamperkultur som disse andre dele af »bevægelsen«. Også med en arbejdsformidling i fagforeningsregi vil opgaven stå tilbage at kæmpe for en demokratisering, der giver de ansatte og medlemmerne magten - den sikreste garanti mod nye mastodont-fejltagelser.