Man siger, at sejrherrerne skriver historien. Men man kan godt blive i tvivl, når man læser den forløbne uges artikler og udtalelser i anledningen af 25 året for Saigons fald.
Var det hele ikke blot en meningsløs krig er den gennemgående tone. Danmarks nærmest officielle pressebureau Ritzau udsender en artikel – fra det britiske Reuters – der omtaler Vietnamkrigen som det kommunistiske Nords kamp mod Sydvietnam, og John McCain, der var tæt på at blive republikansk præsidentkandidat, stiller sig op i Hanoi og fortæller, at det var de forkerte, der vandt krigen.
"Den amerikanske krig", som de, den gik ud over, kalder den, var en national, demokratisk og social befrielseskamp mod verdens førende imperialistiske magt og mod de lokale magthavere, USA havde hjulpet til magten i den fungerende sydvietnamesiske regering.
Det var en national befrielseskamp for at sikre, at vietnameserne selv kunne bestemme over deres eget land.
Det var en demokratisk befrielseskamp mod et korrupt regime i Sydvietnam, som havde sat sig imod en samlet folkeafstemning om landets fremtid.
Det var en social befrielseskamp mod den økonomiske elite i Sydvietnam, som samlede sig omkring regeringen, og for arbejdernes og bøndernes ret til fabrikkerne og jorden.
Og de vietnamesiske arbejdere og bønder vandt denne befrielseskamp – først og fremmest ved egen indsats, men også fordi solidaritetsbevægelser i hele verden svækkede vietnamesernes modstandere.
Arbejderne og bønderne fik ikke den virkelige magt over det vietnamesiske samfund, fordi et stalinistisk kommunistparti havde ledelsen af kampen. Et kommunistparti, der af politisk tradition og på grund af konkret material afhængighed fulgte den sovjetiske og østeuropæiske model med et bureaukratisk og diktatorisk etparti-styre.
Ikke desto mindre er det hævet over enhver tvivl, at den sydvietnamesiske befrielsesfront FNL’s og Nordvietnams fælles sejr gjorde en forskel, en forskel til det bedre.
- En hel generation i Vesten fik en velfunderet og sund mistillid til magthaverne i USA og de allierede lande;
- Det såkaldte Vietnam-syndrom forhindrede i årevis USA i rutinemæssigt at sende sine tropper ud i verden for beskytte sine marionet-regeringer og forsvare sine økonomiske og magt-interesser. Selv i dag kræver det et enormt forklaringsarbejde, når tropperne skal afsted, og uden Vietnamkrigen kan vi roligt gå ud fra, at lande som Colombia og Filippinerne havde været besatte i dag.
- I Vietnam blev der skabt et samfund, der trods åbenlyse mangler er mere velordnet, mere lighedspræget og bedre beskyttet mod den globaliserede verdensmarkeds økonomiske nedture (som det viste sig i 1998) end de sammenlignelige lande i Asien.
5. maj 2000; SAP’s forretningsudvalg