Spekulations-diktatur

Aktiekurserne på IT-aktier styrtdykker i kølvandet på en amerikansk højesteretsdom, som gik Microsoft og Bill Gates imod. Om det er et lille skvulp, eller det er den meget omtalte IT-kursboble, der brister, skal vi ikke gøre os til kvalificerede spåmænd over.

Under alle omstændigheder mister danske investorer hundredetusinder af kroner, og det kan være både erhvervsvirksomheder, spekulanter eller lønmodtagere, hvis pensioner - via en af fagbevægelsens store sejre - er blevet gjort afhængige af aktieinvesteringer.
 

Om ikke før, så vil næste spekulations-skvulp ramme danske kyster omkring den 28. september, hvis folkeafstemningen om ØMU’en ender med et Nej.

Heller ikke der vil der ske nogle alvorlige ændringer med danske økonomi. Danske virksomheder vil ikke få sværere ved at forrente aktierne, og fordi kreditforeninger og staten vil ikke være truet af bankerot. Efter nogle få måneder vil danske økonomi fortsætte stort set uændret, hvad udenlandske bankfolk allerede har indrømmet.

Alligevel vil danske og udenlandske investorer reagere på et Nej – eller udsigterne til et Nej – ved at sælge ud af danske værdipapirer, og det vil ikke bare ramme aktier, men også obligationskurser, hvorefter huskøbere og husejere med flexlån vil stige i husleje.

Der var for det første være tale om ren spekulant-panik: vi sælger, fordi vi forventer, at de andre sælger, så kurserne falder, og så gælder det om at være de første, der sælger, inden kurserne er faldet.... Og måske også et mere bevidst element af "afstraffelse" af de tåbelig og ulydige vælgere.
 

Ja-politikerne og pressen vil køre et dobbeltspil. På den ene side vil de spille med på panikken og forstærke den for at sikre, at befolkningen får sig en gevaldig forskrækkelse – så vi bliver modne til et nyt nationalt kompromis.

På den anden side vil de insistere på at gennemføre en "opstramning" af økonomien, så vi kan genvinde spekulanternes tillid. For i den borgerlige demokrati-opfattelse, som Socialdemokratiet til fulde deler, vejer 1.000 investorer mere end et flertal i befolkningen.

Og inden for deres egen indsnævrede kapitalistiske logik, har de ret. Vil man have markedsøkonomi og frie kapitalbevægelser, så er det bare med at falde til patten, når investorerne stemmer med værdipapirerne.
 

Men selvfølgelig er der en anden mulighed, nemlig at gribe ind og begrænse eller forhindre kapitalejernes mulighed for at bedrive økonomisk afpresning. Venstrefløjen må snarest begynde at diskutere, om SF og Enhedslisten skal kræve Folketinget indkaldt den 29. september – med henblik på at gennemføre en eller anden form for midlertidig bremse på kapitalflugten.

Mere generelt må venstrefløjen i Danmark slutte sig til den internationale kampagne, bl.a. i bevægelsen ATTAC, for indførelse af Tobin-skat, dvs. en promilleafgift på hver handel med valuta og værdipapirer over landegrænserne. Men lige som den amerikanske regerings forsigtige indgreb mod IT-monopolet, Microsoft, er Tobin-skatten kun en lille sten i vejen for den internationale kapital.

Samtidig med at der mobiliseres bag den slags brede kampagner, må vi fastholde perspektivet om, at så store værdier og dermed så stor magt slet ikke skal overlades til private enkeltpersoner eller fonde. Det er samfundets værdier, de sjakrer med. Det er almindelige mennesker, som betaler prisen. Derfor er det også samfundet, der må have ejendomsretten og magten over disse værdier, hvad enten det er en IT-gigant, en aktie-spekulerende pensionskasse eller en traditionel industrivirksomhed.