Zedillo var dog ikke inviteret til Lissabon udelukkende for at være fotomodel. Årsagen var underskrivelsen af en handels- og samarbejdsaftale mellem EU og Mexico. Indgåelsen af denne aftale har været kraftigt kritiseret af menneskerettighedsgrupper og u-landsorganisationer såvel i Danmark som internationalt.
Aftalen indeholder en generel paragraf om parternes "overholdelse af de demokratiske principper og grundlæggende menneskerettigheder", som et forhold af grundlæggende betydning. Men Mexicos regering har ikke vist sig, at være en troværdig partner, når det gælder menneskerettigheder og demokrati.
Senest var det tydeligt i forbindelse med strejken på Latinamerikas største universitet, UNAM, hvor politi og paramilitære grupper er blevet sat ind mod aktionerende studenter og mange hundrede studerende blev fængslet. De studerende havde ellers lagt op til, at indgå i forhandlinger med regeringen.
Heller ikke i konflikten i Chiapas-provinsen har regeringen vist vilje til at søge fredelige og demokratiske løsninger. Forhandlingerne mellem den indianske oprørsgruppe EZLN og regeringen er stoppet eftersom, at regeringen ikke har vist vilje til at opfylde de aftaler, der blev indgået i marts 1996. Til gengæld nyder paramilitære grupper med tilknytning til regeringspartiet godt af en udbredt straffrihed i.f.t. deres overgreb mod oppositionelle grupper.
Der er næppe nogen anden bilateral aftale, der i den grad fremmer en nyliberal politik. Liberalisering af handel, investeringer og udlicitering i den offentlige sektor, som det er indeholdt i aftalen, går ud over bønder og arbejdere, mens det åbner for økonomiske gevinster for store selskaber. I Mexico har det allerede været erfaringen fra NAFTA-aftalen.
Europæiske erhvervsvirksomheder kan givetvis tjene penge på aftalen, mens menneskerettigheder som arbejdstagerrettigheder kommer til at træde i baggrunden, når der skal åbnes op for handel og investeringer.
Dermed er aftalen endnu en bekræftelse på, at EU grundlæggende sætter økonomiske interesser over en indsats for at fremme demokrati og menneskerettigheder.
I Mexico rejste oppositionspartiet PRD kritik af at aftalen ikke havde været genstand for en grundig folkelig debat.
Da denne aftale var oppe i Folketinget den 21. marts, blev den godkendt af samtlige partier bortset fra Enhedslisten, selvom flere nævnte, at der "vistnok er nogle problemer med menneskerettigheder specielt i.f.t. indianerne". Ikke engang en opfordring til regeringen om at arbejde for at EU etablerer egentlige mekanismer til overvågning, rapportering og forbedring af menneskerettighedssituationen, fik andre stemmer end Enhedslistens.
Positivt må vi dog erkende, at det er en sejr, at ingen i det danske folketing har stillet spørgsmålstegn ved, at der foregår alvorlige menneskerettighedskrænkelser i Mexico og der har ikke tidligere været en så tilbundsgående debat om en bilateral aftale. Det skyldes især indsatsen fra organisationer i såvel Danmark, de øvrige EU-lande og Mexico, der beskæftiger sig med menneskerettigheder og andre forhold.
Udenrigsministeren endte med løfter om jævnlige menneskerettighedsrapporter. Det er i sig selv ikke en garanti for noget som helst. Derfor er der behov for en fortsat indsats fra solidaritets- og menneskerettighedsorganisationer.
SAPs forretningsudvalg 24. marts 2000