Fremmedhetzen har alle dage været et yndet redskab for magtambitioner. At Venstre vil magten, kan ingen være i tvivl om efter Birthe Rønn Hornbechs krav om afvisning af alle spontane asylsøgere ved de danske grænser. Folk, der f.eks. flygter fra Saddam Hussein eller det iranske præstestyre, skal altså straks forvises til EU-kontrollerede og -finansierede flygtningelejre »i nærområdet«!

Udspillet fra Venstres udlændingepolitiske ordfører føjer sig til Fogh Rasmussens forslag om at nægte udlændinge med mindre end syv års ophold ret til bistandshjælp. Ved således at spille det fremmedfjendske kort op til næste valgkamp placerer »Danmarks liberale parti« sig tæt på Dansk Folkeparti (DF). Dette har ikke lagt skjul på sin jubel: Venstre lægger mere og mere op til samarbejde med DF i stedet for med CD og KrF.

I Østrig gør befolkningen sig netop nu visse erfaringer med en alliance mellem landets store traditionelle højrefløjsparti og det yderste populistiske højre. Schüssels ÖVP og Haiders FPÖ er gået sammen om kraftige fremmedfjendske tiltag, men også om et opgør med fagbevægelsen gennem privatiseringer og nedskæringer, fyringer i det offentlige, afskaffelse af overtidsbetaling, massive forringelser for lærerne osv.

FPÖ’s meget danske venner i DF er øjensynlig ikke fremmede over for en lignende alliance herhjemme.

Pia Kjærsgaard markedsføres som social forkæmper for den jævne dansker, og især den danske pensionist. Det sker med løfter, hvis hulhed er rungende. De ældre vil DF begave med 50 mia. kr., hvoraf det meste angivelig skal hentes fra »udgifterne til de fremmede«.

Men DF har større visioner om omfordeling i det danske samfund.

Indkomstskatten skal ned på kun 30 procent, ejendoms- og jordskatter afskaffes, ejendomsværdibeskatningen aftrappes, selskabsskatten fjernes, det fulde repræsentationsfradrag for erhvervslivet genindføres, beskatningen af pensionsopsparingen begrænses, og registreringsafgiften på biler bringes ned.

Så rabiat asocial er faktisk partiets skattepolitik, som den 27. februar blev klædt af i Jyllands-Posten. Skattelettelserne vil koste staten 150 mia. kr., som langt overvejende kommer de velbjærgede til gavn.

Nok ville en folkepensionist slippe 6.400 kroner billigere, men for jakkesættet med 800.000 kr. i årsindkomst ville skattegevinsten være på 190.000 kr.

Gildet til de 150 milliarder skal betales, og her har DF da også nogle forslag: hug i overførselsindkomsterne, fuld betaling for børnepasning, dyrere billetter til den kollektive trafik, brugerbetaling på bibliotekerne og, ikke at forglemme, afskaffelse af fradraget for at betale kontingent til en fagforening.

Forslag, der nok kan friste en Anders Fogh-Rasmussen.

»Det bliver langt billigere at være millionær og højtlønnet end at være pensionist, hvis Dansk Folkeparti får magt, som det har agt,« som Jyllands-Posten konstaterer.

DF’s sociale demagogi må pilles i stumper og stykker – og helst inden Venstre giver partiet lejlighed til at udfolde sin faktiske politik.

Derfor er det også udmærket, at den socialdemokratiske skatteminister, Ole Stavad, udstiller DF’s forslag som »folkeforførelse og bedrag«.

Men hvis luften for alvor skal tages ud af den højrepopulistiske ballon, er det ikke nok med afstandtagen. Den må ledsages af en offensiv for sociale løsninger.

I stedet fortsætter Socialdemokratiet i regering og kommuner en nedskærings- og privatiseringspolitik, som skaber voksende social fremtidsfrygt. Og med nye diskriminerende tiltag over for udlændinge spiller man på en bane, hvor kun højre side kan score.

Liberalismen og racismen er en giftig cocktail for alles velfærd. Men en virksom modgift kan leveres af fagforeninger, brugergrupper og indvandrerforeninger, hvis vi rykker sammen bag krav om social omfordeling af magt og velstand.

SAPs forretningsudvsalg 10. marts 2000