På onsdag, d. 8. marts er det Kvindernes Internationale Kampdag. Men hører sådan en nu hjemme nogen steder i vore dage?

Ja mon ikke. Faktisk hører kvindekampen hjemme alle steder i dag, i morgen og...

Og det er der heldigvis igen mange, som er ved at få øjnene op for. Gennem de sidste 20 år er vi ellers blevet pumpet med de borgerlige myter om, at mænd og kvinder er lige; at vi har de lige rettigheder, ligeløn, lige meget frihed o.s.v. Hvis man overhovedet satte spørgsmålstegn ved dette, blev man helt sikkert latterliggjort. Det der skulle forestille ligestilling har til tider mere haft præg af "tie-stilling". Men nu er der alligevel ved at ske noget.

I Sverige udkom i 1999 en feministisk bog "Fisseflokken", som blev usædvanligt populær især blandt unge kvinder. Kort efter kom en norsk opfølgning "Råtekst" og d. 8.marts udkommer den danske pendant med navnet "Nu er det nok. Så er det sagt". Feminisme og kvindekamp er igen kommet på dagsorden.

I dag er mange (især unge) kvinder, begyndt at blive opmærksomme på, at det passer faktisk ikke helt, det som de ellers siger igen og igen. Det som er blevet indprentet os som en selvfølge og et faktum er en løgn. Mænd og kvinder er den dag i dag bestemt ikke lige. Langtfra. Vi kan i dag konstatere at:

- Kvinder tjener stadig mindre end mænd og løngabet er voksende.

- Mænd sidder stadig på lang langt de fleste lederstillinger i erhvervslivet, i uddannelsessektoren og i politik.

- Kvinder står stadig for det meste af arbejdet med vask, mad, børn etc. i hjemmet.

- Piger og kvinder bliver fortsat eksponeret i blade, i radio og i TV, primært som sexobjekter, der er til for at behage. mændene.

Når de borgerlige taler om feminisme, så braldrer de som regel om, at nu kan kvinder opnå præcis de samme ting i livet som mændene. Hvis vi vil, altså. Vi skal bare lære at skubbe mere med albuerne, være lidt mere fleksible bl.a. i.f.t. arbejdstider og så skal vi ikke være så "følelses-agtige". Med andre ord; vi skal bare være lidt mere ligesom mændene. Så kan man jo tage det eller lade være. Tak for ligestillingen!

Kampen for kvinders rettigheder skal ikke reduceres til et spørgsmål om, at kvinder skal have lov til at være (ligeså dumme svin) som mændene i et individualiserende kapitalistisk samfund: Vi skal ikke bare blive bedre til at rage flere løntillæg til os end kollegaen, som har arbejdet ligeså hårdt.

Det gælder heller ikke bare om at få flere kvinder på lederposter og magtstillinger. Hvad skal vi f.eks. med en kvindelig nationalbankdirektør, som er med til at diktere en liberal kapitalistisk politik, der betyder nedskæringer og forringede kår for langt størstedelen af befolkningen - og i udpræget grad for kvinderne?

Kvindekampen drejer sig ikke bare om kvinders ligestilling med mændene i et helt igennem ulige kapitalistisk samfund. Kvindekampen må også dreje sig om kampen for et helt andet samfund. Et samfund ikke bare baseret på lighed, men på frihed. Frihed fra stereotyper, fra urimeligt meget arbejde på bekostning af socialt liv og for påtvungen egoisme i overlevelsesræset.

Kvindekampen må også dreje sig om et kampen for et helt andet samfund. Et socialistisk samfund hvor mennesker er mennesker. Lige uanset køn. Og hvor mennesker er frie.

God 8. marts!