Regeringssamarbejdet i Østrig mellem det konservative parti og Jörg Haiders såkaldte Frihedsparti (FPØ) har ikke alene udløst en politisk krise i Østrig og i forholdet mellem Østrig og omverdenen, men sågår også i Danmark.

Baggrunden for den danske krise var Nyrup-regeringens tilslutning til den aktion, som statslederne i 14 ud af EU's 15 medlemslande var blevet enige om at sætte i værk, såfremt FPØ indgik i den østrigske regering. Og det gjorde FPØ som bekendt. Dermed var der ingen anden vej end at igangsætte aktionen, som består af tre elementer:

• Regeringer i de 14 medlemsstater vil ikke fremme eller indgå i politiske bilaterale kontakter med en østrigsk regering med deltagelse af FPØ.
• De 14 regeringer vil ikke støtte østrigske kandidater, der søger stillinger i internationale organisationer.
• Østrigske ambassadører i EU hovedstæder vil kun blive modtaget på teknisk niveau.

Man kan diskutere længe, om EU-statsledernes motiver bag denne aktion. Nogle forklarer den med meget ædle ønsker hos statslederne om at vise, at EU bygger på andre værdier end bureaukrati og flæskepriser. Andre forklarer den med, at statsministrene var kommet i byen uden deres udenrigsministre, og at det hele i virkeligheden var en fejltagelse.

Nøgternt betragtet er der nok en række forskellige bevæggrunde til aktionen. F.eks. er det uomtvisteligt, at man i lande som Spanien og Portugal, hvis diktatoriske fortid ikke ligger langt tilbage, er noget mere følsomme overfor fascistiske strømninger. Samtidig er der også en masse indenrigspolitiske dagsordener involveret. F.eks. ville en accept af FPØs regeringsdeltagelse rejse spørgsmålet om det yderste højres eventuelle regeringsdeltagelse i en række andre europæiske lande: Le Pen i Frankrig, Den flamske Blok i Belgien og …

I det danske Folketing har et flertal svært ved at se det fornuftige i statsledernes aktion. Og også her er der tale om en samling af forskellige bevæggrunde: Dansk Folkeparti finder i virkeligheden ingen grund til at kritisere Jörg Haider og frygter, at aktionen vil blive brugt som et argumentet for at holde dem ude for indflydelse. Venstre og konservative bruger sagen til at genere Nyrup – valgkampen er for længst gået i gang – og er derudover bange for, at det vil skade den kommende folkeafstemning om ØMUen. Og SF er imod aktionen, som de opfatter som indblanding i et andet lands indre anliggender - en indblandning, som næste gang kan ramme en regering, der er for venstreorienteret efter EU-ledernes smag.

Som også Enhedslisten har sagt, er det en besynderlig aktion. Dels fordi sanktionerne er ret betydningsløse. Et afbud til en middag på en østrigsk ambassade vil næppe drive diplomatiet til sultegrænsen. Og dels fordi sanktionerne ikke er knyttet til, hvad den nye østrigske regering rent faktisk gør, men alene til at den eksisterer. Dermed er det også lidt svært at se, hvad det egentlig er, EU-lederne kræver at den østrigske regering skal gøre for at få de lidet effektfulde sanktioner ophævet. Andet end altså at gå af. Og det er vel noget af det sidste en regering vil, uden at den bliver tvunget til det. Kort sagt er der ingen sammenhæng mellem mål og midler i EU-ledernes aktion.

Fra venstrefløjen må kravet lyde, at der trækkes en streg i sandet overfor den nye østrigske regering. Hvis den går over den streg, d.v.s. hvis den i praksis begynder at bryde med de menneskerettigheder og underminere de demokratiske rettigheder, som Østrig har forpligtiget sig på, så må det mødes med effektive og målrettede reaktioner. Fra Danmarks side, fra EU, fra Europarådet og fra alle andre internationale organisationer, som hævder at basere sig på demokrati og menneskerettigheder. Det handler ikke om aflyste ambassademiddage, men f.eks. om udelukkelse af Østrig fra EU og Europarådet.

Samtidig må venstrefløjen gå i gang med at opbygge kontakten til "det andet Østrig": fagforeningsfolk, menneskerettighedsgrupper, græsrodsorganisationer og venstrefløjen. For en ting skal vi huske på: Den højrepopulistiske regering i Wien er først og fremmest et angreb på arbejderbefolkningen og de demokratiske kræfter i Østrig – med eller uden østrigsk statsborgerskab!

SAP´s forretningsudvalg, 11. februar 2000