Med jævne mellemrum dukker diskussionen om forbud mod maskering op i den offentlige debat i forbindelse med civile uroligheder. Folketingets flertal har indtil nu afvist ideen, men justitsminister Frank Jensen er ikke principielt afvisende.
Dansk Folkeparti fremsatte i november – efter urolighederne på Nørrebro – et beslutningsforslag om hætteforbud ved demonstrationer. Og Frank Jensen har nu bedt politiledelsen om at komme med et bud på, hvordan maskeforbuddet kan fungere i praksis. Når det er sket – formentlig engang i december – vil regeringen beslutte sig for, om den vil fremlægge et lovforslag. Politiledelsens indstilling kan således ende med at blive afgørende for regeringens stillingtagen.
Tilhængernes argument for at indføre et forbud mod maskering ved demonstrationer er naturligvis, at det vil lette politiets arbejde med at få fat i »ballademagere«. Omvendt har et fremtrædende argument imod maskeforbud været, at det er umuligt at administrere i praksis, og at politiet derfor nemt kan risikere at blive til grin.
Det er imidlertid et meget dårligt argument. Det afgørende er overhovedet ikke, om et maskeforbud er teknisk muligt, men om det er politisk ønskeligt. Grundlæggende handler det om, hvor langt statsmagtens beføjelser skal række over for den enkelte. Uanset hvilket motiv folk har for at bære hætter eller anden form for hovedbeklædning, kan det aldrig være statsmagtens opgave at definere, hvad det er tilladt at have på hovedet – eller resten af kroppen. Dertil – og nok så væsentligt – kommer, at et hætteforbud til hver en tid kan blive det figenblad, som kan retfærdiggøre, at politiet foretager vilkårlige anholdelser og indgreb i demonstrationsretten. Gennemføres et forbud mod maskering, vil det at optræde maskeret alene være grund for politiet til at gribe ind og anholde folk. Og hvad er det egentlig, at være maskeret? Er det at gå med raid-huer, eller er en nissehue nok? På dét punkt kan man være sikker på, at politiets fantasi ingen grænser vil kende – hvis de ønsker at gribe ind!
Perspektivet er skræmmende. Læser man Dansk Folkepartis beslutningsforslag, bliver rækkevidden af forslaget ganske tydelig. En kriminalisering af at bære hætte »vil indebære, at en hætteklædt person, der pågribes, vil kunne straffes for tildækningen som sådan, uanset at der ikke kan føres bevis for, at den pågældende forud for pågribelsen har begået eller medvirket til anden kriminalitet«. Der er således al mulig grund til at gå imod et hætteforbud.
Lige så stor grund er der imidlertid til at være imod maskering ved demonstrationer. Det er bare ikke noget statsmagten skal definere!
Ofte bliver maskering ved demonstrationer begrundet med frygten for registrering af eksempelvis nazister. Denne frygt kan for så vidt være reel nok, men det er bare ingen løsning at gemme sig bag en hætte. At optræde maskeret ved en demonstration bidrager til at skabe en generel stemning af utryghed. Har man som politisk mål at mobilisere brede menneskemasser mod nazismen, er det derfor en rigtig dårlig ide at optræde maskeret. De færreste bryder sig om at gå i demonstration med mennesker, der mere ligner bankrøvere end anti-nazister. Desuden kan vi vel ikke gå rundt og skjule os altid?
Dertil kommer så, at maskering giver rum for provokatører. Når man ikke kan genkende folk, når man ikke kan se, hvem der gemmer sig bag hætten, kan selv en Jonni Hansen gå med til anti-nazistisk demonstration for at lave ballade og skabe panik.
Derfor bør man undlade maskering ved demonstrationer. Ikke for at gøre det lettere for politiet, men for at gøre det lettere for os selv og den politiske kamp, vi ønsker at føre.
SAPs forretningsudvalg 10. December 1999