USA´s planer om at udvide sit missilforsvarssystem, bl.a. med missiler på Grønland er ret bekymrende. Det kan blive en begyndelsen på et nyt atomkapløb, dog denne gang har USA et større forspring. Dermed risikerer vi på mod en mindre fredelig verden, hvor verdens befolkning igen skal leve med truslen om altødelæggende atomkrig. Det var netop aftalen om begrænsning af missil-forsvar, ABM-aftalen fra 1972, der dannede grundlaget for senere nedrustningsforhandlinger. Missilforsvar rykker afgørende ved balancen mellem atommagterne, da det dels kan forringe vægten af modpartens våben, fordi kun en mindre del vil komme frem og dermed gøre et atom-angreb mindre omkostningsfyldt i form af gengældelse.

Udbygningen af missilforsvaret kan ligesom NATO-udvidelsen, kun opfattes som en fjendtlig handling i Rusland og Kina. Dermed fremprovokerer USA opfyldelsen af én af de angivelige årsager, nemlig frygten for, at Rusland og Kina igen kan blive trusler mod USA´s sikkerhed, eftersom at der er stor risiko for, at de vil svare igen med tilsvarende oprustning.

En anden angivelig grund er at forsvare sig mod såkaldte "slyngelstater". Men det er tvivlsomt om lande som Nordkorea og Irak vil være i stand til at udvikle og fremstille interkontinentale atomvåbenbærende missiler. Samtidig er det reelt ikke muligt at gøre USA "usårlig". Dels er der tvivl om, hvor effektivt forsvarssystemet reelt vil være. Dels vil det altid være muligt at ramme USAs befolkning med indsmuglede bomber.

USA derimod har bevist sin vilje til at slå til hvorsomhelst i verden, de ønsker. Som vi så sidste år med bombningen af en medicinfabrik i Sudan. Forudsætningen er, at det skal ske uden tab af amerikanske borgere, mens hundredetusinder af døde af anden nationalitet, jo ikke har den store indflydelse på det kommende præsidentvalg. Desto mere "usårlig" USA er, desto mindre grund, er der til at betænke sig inden man kaster sig ud i nye krigseventyr og i sidste ende øges faren for at USA starter en "begrænset" atomkrig. Gengældelsen kan så ramme som terrorisme eller kan ramme de "ubeskyttede" partnere i NATO-alliancen.

I stedet for fornyet oprustning, må der skabes et folkeligt pres for nedrustning globalt. USA burde som verdens største atomvåben- og militærmagt gå foran. Hvis USA nedruster, ville det være et godt udgangspunkt for at udbygge internationale aftaler.

Den danske regering har også sit ansvar ved ukritisk at bakke op om den såkaldte forsvarsalliance NATOs mere og mere offensive strategi, der også indebærer muligheden af at bruge atomvåben.

Kun en fredsbevægelse, der er aktiv og bred, med fagbevægelsens opbakning og med en international koordinering kan forhindre oprustning og nye krige. Kravene må bl.a. være:

 Danmark ud af NATO, NATO ud af Danmark.

 Stands atomoprustningen og afskaf alle atomvåben.

I.f.t. baserne på Grønland kræver vi, at Veto-ret til Grønland for enhver ændring af base-aftalen med USA, og at den grønlandske befolkning skal bestemme fremtiden for de eksisterende baser.