Åbningsdebatten
i folketinget torsdag den 7. oktober forløb noget anderledes end
de fleste havde forventet. Her var det ikke regeringen, som blev presset
af en hidsig opposition, men derimod det største og det tredjestørste
borgerlige oppositions-parti, som stod for skud.
Dansk Folkeparti blev
angrebet fra flere sider. Årsagen var det forslag, som partiejer
Kjærsgaard, havde fremlagt på partiets årsmøde
i sidste weekend og som ville betyde at hele tre generationer af en indvandrer-
eller flygtninge-familie ville kunne udvises, hvis et yngre medlem af familien
begik alvorlig kriminalitet. Godt nok er der flertal i folketinget for
fortsatte stramninger af den i forvejen meget stramme danske udlændingelovgivning,
men så langt er flertallet trods alt ikke villig til at gå.
I hvert fald ikke på nuværende tidspunkt.
Det andet parti, som
fik ørerne i maskinen, var Venstre - Danmarks Liberale Parti. Årsagen
var nogle udtalelser fra partiets skattepolitiske ordfører, Peter
Brixtofte, der som bekendt også er borgmester i Farum. "Danskerne
kan i løbet af fem-ti år forvente en mangedobling af deres
indbetalinger til forsikring mod arbejdsløshed og sygdom, hvis Venstre
får regerings-magten". Sådan hed det på forsiden af Jyllands-Posten
torsdag morgen. Baggrunden var et forslag fra Peter Brixtofte om at sænke
moms og afgifter med 150 milliarder (!) kroner mod til gengæld at
staten holdt op med at bidrage til financieringen af førtidspension,
dagpenge og sygedagpenge.
I første omgang
ønsker Brixtofte at sænke moms og afgifter til tysk niveau
på de varer, der berøres af grænsehandlen. Det vil give
et tab i statskassen på 52,7 milliarder. Hvis det beløb skal
skaffes gennem øget a-kasse-kontingent, som foreslået af Brixtofte,
vil det betyde, at hver lønmodtager skal betale 40.000 kroner mere
om året.
Et sådant skræmmebillede
var næsten for godt til at være sandt. Fra Enhedslisten over
Socialdemokratiet og til de borgerlige midterpartier blev der hamret løs
på Venstre, som så luften sive ud af sit stort anlagte forsøg
på at distancere sig fra tidligere tiders ultraliberalistiske minimalstatsteorier.
Bedre blev det ikke af, at Venstres politiske ordfører, Ulla Tørnæs,
længe forsøgte at undgå at kommentere Brixtoftes udspil
ved at gentage at "Venstres skattepolitiske linje ligger fast". Først
sidst på dagen valgte partiformand Anders Fogh Rasmussen at dæmme
op for skaden ved at tage direkte afstand fra Peter Brixtofte og der begyndte
at gå rygter om, at Brixtofte ville blive fjernet som skattepolitisk
ordfører, hvis ikke han åd sine udtalelser i sig igen.
Set fra et socialistisk
synspunkt er det naturligvis rigtigt at angribe det asociale indhold i
Brixtoftes ideer. Men alligevel har Brixtofte en pointe når han påpeger
at Danmark bliver nødt til at sænke moms og afgifter til i
nærheden af et EU-gennemsnit i løbet af de kommende år,
hvis ikke grænsehandlen skal eksplodere. For hvordan får man
danske forbrugere til at betale over 30 kroner for en pakke cigaretter,
hvis den helt lovligt kan bestilles via internettet og tilsendes fra et
andet EU-land til en langt lavere pris?
Derfor er der en god
portion hykleri, når EU-tilhængere i f.eks. Socialdemokratiet,
Venstre og SF så kraftigt tager afstand fra Brixtoftes forslag. For
hvad er egentlig deres alternativ. Er realiteten ikke at en afgifts-harmonisering
er en uundgåelig følge af den EU-integration, som de så
ihærdigt arbejder for?
Jovist, der er et
alternativ til Brixtoftes forslag om at smadre de kollektive velfærdselementer,
som det er lykkedes arbejderbefolkningen at erobre i det kapitalistiske
Danmark. Men det er kun muligt, hvis man er klar til at bryde med hele
EU-logikken. Kampen for velfærden er også en kamp mod EU.