Pia Kjærsgaards parti vil ikke sættes i bås med det yderste fremmedhadske højre og føler sig udhængt af Europaråds-rapport. Nu syltes rapporten, mens fremmedhetzen fortsætter for fuld udblæsning.

- Anklagen er skamløs, uforskammet og sladderisk! Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup, er dybt fortørnet over at se sit parti nævnt i en rapport om yderligtgående partier og bevægelser i Europa.

Det er et udvalg under Europarådets parlamentariske forsamling ledet af den danske socialdemokrat Henning Gjellerod, der har leveret rapporten. Den konkluderer, at »det ekstreme højre udgør den alvorligste trussel imod demokratiet,« og peger på fremmedhadet som dette højres vigtigste fælles gods, men også på dets ideologiske fornyelse og evne til at operere i det politiske system.

Peter Skaarup og Pia Kjærsgaard føler sig hængt ud. Om Dansk Folkeparti og lignende står der ellers, at de ikke har fascistiske forbindelser, og at de er »højrefløjspartier med xenofobiske (fremmedfjendske) tendenser, snarere end ekstremistiske, antidemokratiske organisationer«.

I lyset af de seneste begivenheder, burde Dansk Folkeparti betragte denne omtale som et kærkomment alibi.

Den kosmetiske eksklusion af 19 Dansk Forum-ekstremister havde den bivirkning at rette søgelyset mod andre Dansk Forum-folks forbliven i partiet og især Louise Holm, HB-medlem, partiansat og suppleant for Mogens Camre i EU-parlamentet.

Dansk Folkeparti havde længe sat pris på Dansk Forums talenter og indsats i opbygningen af ungdomsforbundet. Og skønt partilederne på stribe stillede sig op som pludseligt chokerede over »forummets« hjemmeside med de brune links, kan de næppe have været mere uvidende om Dansk Forums tvivlsomme afgrænsning til fascismen, end de har været om det tilhørsforhold, som en i Kjærsgaards inderkreds, pressechef Søren Espersen, i de sidste ti år har haft til Den Danske Forening. En forening, som efter sit blad Danskeren at dømme hverken er mindre besat af »fremmedinvasionen« eller mindre Le Pen-sympatiserende end de ekskluderede.

Eksklusionerne afholdt da heller ikke Espersen fra som lederskribent i Dansk Folkepartis blad at udlægge Kosovo-krigens udgang som »den nyeste muslimske triumf« i en NATO-støttet krig mod kristendommen.

De forhindrede ikke Dansk Folkepartis Ungdom i at gå ud i en anti-muslimsk kampagne, hvor folkestemningen skulle piskes op med billeder af kamel-halshugning på åben mellemøstlig gade.

De lagde ikke en dæmper på Pia Kjærsgaard, da hun i en stor annonce førte sig frem med manipulerede udlændingetal for at bevise, at »det danske folk er blevet taget ved næsen« og udsættes for »en reel folkevandring fra den tredje verden«.

Og de bremsede ikke endnu en partikampagne, hvor »de fremmede« måtte holde for, denne gang for at redde de danske pensionister og »Gamle Danmark«.

Sidstnævnte offensiv blev lanceret fra Arbejdermuseet. En rammende illustration af, at Dansk Folkeparti ligesom det meste af Europas yderste højre satser på at gøre indhug på arbejderpartierne ved at parre appellen til fremmedfrygten med en social demagogi.

Derfor er det også vigtigt at tage vare på en anden af de pointer, som bekræftes af Europaråds-rapporten:

Hvis højreekstremismens fremmarch skal imødegås, må det ske »ved at udbedre de sociale og økonomiske onder, som er skabt af globaliseringen, især arbejdsløshed og social udstødning, som er de centrale faktorer i vælgerstøtte til ekstremisterne«.

Hvis det var den praktiske målsætning for Nyrup og hans socialdemokratiske kolleger, kunne vi måske nøjes med at bebrejde rapportforfatteren Henning Gjellerod én ting. Det er ikke, at han har ladet søgelyset strejfe Dansk Folkeparti, men derimod at han nu har bøjet sig for bl.a. Dansk Folkepartis protester og ladet rapporten sende tilbage i udvalg... hvor sandheden nu skal bøjes, så de højrerabiate parlamentarikere kan tåle at høre den, når rapporten skal genfremsættes efter nytår.