Forsvar Folkets Park

I dag har repræsentanter for fagbevægelsen været på rundtur på Nørrebro i København sammen med bydelsborgmester Jesper Langebæk og aktive lokale beboere. De har taget et godt kig på bl.a. Folkets Park.

Baggrunden er, at de faglige leders medlemmer når som helst efter den 1. oktober kan risikere at blive sat til at sætte hegn op omkring parken, grave træer og buske op og begynde at bygge nye huse på grunden. Fra den dato er der politisk rygdækning for at rive parken ned og begynde at bygge. Senere - eller før - kan andre af Nørrebros frirum stå for skud.

Situationen omkring Folkets Park udstiller med lynende klarhed, hvor forskellige verdener beboerne på Nørrebro på den ene side og på den andens ide embedsmænd og politikere på Rådhuset befinder sig i. For de lokale er parken et grønt åndehul og fristed mellem mursten, beton, asfalt og fliser. For Rådhus-folket ligner det et efterladt bombekrater fra Anden Verdenskrig i Østberlin (Se ugeavisen Socialisten, 17.9.99).

Modsætningen mellem disse to verdener vil uvægerligt føre til konfrontationer, når gravkoerne kører i stilling på et eller andet tidspunkt efter 1. oktober. Mange nørrebroer og mange sympatisører vil forsvare deres park.

Det vil ikke være den første af den slags konfrontationer på Nørrebro, hvor politiet lynhurtigt bliver hovedpersonerne. Derimod er det opmuntrende nye, at der allerede nu lyder signaler fra de københavnske fagforeninger om, at de og deres medlemmer ikke er indstillede på at udføre arbejdet i Folkets Park.

Som bekendt har fagbevægelsen ladet sig snære ind i et spindelvæv af snærende bånd, der fratager dens medlemmer en så elementær demokratisk ret som at nægte at udføre et stykke arbejde, man ikke har lyst til. Men med den rigtige indstilling, som ser ud til at eksistere i fagforeningerne samt lidt fantasi og lidt opbakning udefra, så vil det blive ganske svært for kommunen og bygherren at få udført et stykke arbejde, som organiserede danske arbejdere ikke ønsker at beskæftige sig med.

For alle os andre, som ikke bliver hyret til et af disse arbejdssjak, er opgaven ganske simpel. Mød op og fyld gaderne omkring Folkets Park. Hvis vi er mange nok, får politiet svært ved at flytte os. Under alle omstændigheder vil det være mange gange lettere for fagbevægelsen at standse arbejdet, hvis de ikke kan få adgang til deres arbejdsplads, eller hvis politiet render rundt og skaber uro og ballade i kvarteret.

Lykkes det nørrebroerne at bevare deres Folkets Park, har de ikke alene sikret sig lidt grønt til øjet, de har vundet en sejr for lokal-demokratiet, der er ti gange vigtige end floskelfyldte kampagner for lokalt engagement eller bydelsrådenes håbløse forsøg på at administrere rådhusets nedskæringer pænest muligt.

Og hvis fagforeningerne lader de foreløbige signaler blive til virkelig handling, har de ikke alene gjort en stor indsats for at vaske en grim plet af tøjet, som har sidder der, siden deres medlemmer rev Firkantens Byggelegeplads ned for snart 20 år siden.

Med et sådant aktivt engagement i lokalområdets problemer har de samtidig gjort mere for at forberede fagbevægelsen på det næste årtusind end titusinder af flamenco-fyldte skotøjsæsker fra LO-Ungdom eller farvestrålende LO-løfter om vellønnede karrierejob i fagbevægelsen og Socialdemokratiet via fagbevægelsens uddannelsessystem.

SAP’s forretningsudvalg, 17. september 1999.