I perioden frem til den 16. august gennemfører Tele Danmark en brugerafstemnning med det formål at få fastlagt hvilke programmer som fremover skal sendes på Kabel TV.

Umiddelbart lyder det måske ikke som den mest ophidsende sag og et blik på den fuldstændig uoverskuelige stemmeseddel gør ikke sagen bedre.

Men bag spørgsmålet om hvorvidt vi skal se Stripperkongens Piger på TvDanmark 1, Robinson Ekspeditionen på TV3 eller Playboy-time på TV6 gemmer der sig et større slagsmål om magt og profit, der kan få stor betydning for fremtidens TV-udbud og dermed for fremtidens samfund.

Brugerafstemningen fik lidt dramatik da den nyvalgte Forskningsminister Birte Weiss omkring 1. august udsendte en ny bekendtgørelse, som ændrede spillereglerne for afstemningen. Fra, at afstemningen havde været bindende blev den nu ændret til kun at være vejledende for Tele Danmark.

Begrundelsen for ændringen var sådan set god nok. Med den bindende afstemning kunne de enkelte producenter af TV- og radio-programmer fåden pris de forlangte, hvis bare de fik stemmer nok. Dermed var dansk Kabel TV blevet en ren pengemaskine for kapitalstærke kræfter, hvilket også kan ses ud af de store beløb, som er blevet brugt på annoncering for mere eller mindre ligegyldige kanaler.

Ved at gøre afstemningen vejledende gav Forskningsministeren Tele Danmark mulighed for at gå ind og presse programudbyderne på prisen. Alt andet lige vil det formentlig betyde at toppen vil blive taget af de mest ublu priser.

Alligevel er Forskningsministerens nye bekendtgørelse dybt kritisabelt.

For det første: Det er aldrig godt at ændre spillereglerne for en afstemning mens den finder sted. Hvorfor er disse regler ikke blevet ændret inden afstemningsmaterialet blev udsendt til forbrugerne?

For det andet: Det er godt at Tele Danmark får mulighed for at presse priserne ned, men der er ingen garanti for at disse lavere priser kommer forbrugerne til gode. Og for den enkelte forbruger er det hamrende ligegyldigt om det er det ene eller det andet privat-ejede profitforetagende, som scorer kassen på TV-forbruget.

Og for det tredje: I og med at afstemningsresultatet kun bliver vejledende betyder det at Tele Danmark får retten til at bestemme hvilke programmer, som skal indgå i de såkaldte program-pakker. Men Tele Danmark repræsenterer ikke forbrugernes interesser. Efter at Lykketoft solgte statens aktier, ejes Tele Danmark nu af den amerikanske megamedie-koncern, SBC. Det betyder at regeringen har overladt beslutningsretten til hvad der skal sendes via det danske kabel-net til en privat virksomhed i udlandet.

Løsningen på disse problemer er ikke at holde med det ene private profitforetagende mod det andet, men at det danske samfund overtager kabelnettet og andre sende-faciliteter. Det vil give mulighed for både at sikre et reelt bruger-demokrati og at priserne ikke presses urimeligt i vejret. Man tør næsten ikke sige det i disse privatiseringstider, men der er kun en reel løsning: Nationalisér telesektoren!