Under den Kolde Krig levede vi med en frygt for det store atom-ragnarok, der ville lægge jorden øde. Fredsbevægelserne var nødvendige modsvar til NATO first-strike-strategi om at kunne vinde en atomkrig blev stærke med kravet om en nedrustning

Efter den kolde krigs afslutning lever mange i den illusion, at atom-oprustningen er standset og at flere og flere atomvåben destrueres. For hvem skulle de dog være rettet mod?

Men NATO fortsætter sin udvikling af atomvåben og har en offensiv atomstrategi. En politik som den danske regering støttede da det for nylig var til debat i Folketinget.

I 1968 vedtog FN ikke-spredningsaftalen. Aftalen accepterer at de permanente medlemmer af FN´s sikkerhedsråd, USA, Storbrittannien, Frankrig, Rusland og Kina besidder atomvåben. Aftalen skelner dermed mellem atommagter og ikke-atommagter med forskellige rettigheder. Derfor er NATO-landenes arbejde mod spredning af atomvåben, først og fremmest udtryk for ønsket om at fastholde alliancen som ubestridt verdenshersker på det militære område. Alligevel må man støtte ikke-spredningsaftaler. Desto færre lande, der er i besiddelse af atomvåbenene desto mindre er risikoen for at de bliver brugt. Men i dag er det netop atommagternes besiddelse af atomvåben, der gør det nødvendigt for andre lande med stormagtsambitioner, også at besidde atomvåben for at blive taget alvorligt.

Der er derfor fortsat behov for et aktivt græsrodsarbejde for at begrænse stoppe udviklingen af nye atomvåben og presse på for en total atomafrustning.

Uanset, hvad man mener om metoderne, er det opmuntrende at følge den danske fredsaktivist Ulla Røders utrættelige kamp mod atomvåben. Hun har deltaget i aktionerne mod atomvåben i Belgien og senest i Skotland, hvor hun blev anholdt og nu sidder fængslet. Hun blev anholdt efter at have udøvet hærværk mod en teststation, der indgår i Storbrittaniens udvikling af atomvåben-ubåde. Dette beskedne hærværk er en bagatel i.f.t. den trussel som atomvåben udgør for menneskeheden. Derfor er de virkelige kriminelle ansvarlige politikere og militærstrateger. Vi støtter derfor kravet om at hun frikendes, med henvisning til, at hun og de andre fredsaktivister prøver at sikre overholdelsen af international ret. Vi støtter en fortsat kamp mod NATOs atomstrategi og mod Danmarks engagement i denne som NATO-medlem.