Kl. 2 om morgenen, onsdag den 14. juli, blev Folkets Park på Nørrebro invaderet af 200 kampklædte betjente. Det skete for at sikre, at to teknikere kunne tage jordprøver på grunden. Det kan undre, hvorfor politiet der ellers ofte klager over manglende ressourcer, beredvilligt sender 200 betjente ud midt om natten, inden teknikerne har forsøgt sig uden politibeskyttelse. Politiaktionen resulterede i 18 anholdte.

80 % af befolkningen omkring Folkets Park på Nørrebro ønsker at bevare parken. Men kommunen har besluttet at grunden skal bruges til andelsboliger uden at spørge befolkningen eller Nørrebro Bydelsråd. At sælge grunden til andele inden, der bliver bygget, er endnu et smart træk i kommunens del og hersk politik. Når først andelene er solgt bliver befolkningens modpart ikke længere kommunen, men derimod private andelshavere, som ønsker sig en bolig på Nørrebro.

Københavns kommune giver ellers udtryk for, at gå ind for nærdemokrati. Derfor har man iværksat et forsøg med bydelsråd i forskellige dele af København. Men reelt er bydelsrådene gjort til redskaber for at gennemføre en nedskæringspolitik uden indflydelse udvikingen i bydelene. Blandt andet administrerer bydelsrådene ældrepleje, skoledrift og daginstitutioner. Områder, hvor der er lovkrav, fastsat af folketinget om retten tilbud, og hvor der vel egentlig ikke er den store forskel på hvilke behov folk har i forskellige bydele. Med relativt færre midler skal bydelsrådene administrere disse områder, d.v.s. gennemføre kommunens nedskæringer.

Hvis man virkelig ønskede demokrati skulle man rejse diskussioner i befolkningen og lytte til den. Det ville være oplagt, at det var befolkningen selv der bestemte, hvordan deres kvarter skulle se ud. Men på de områder bliver hverken lokalbefolkningen eller bydelsrådene inddraget. Når det f.eks. drejer sig om hvordan kommunens grunde skal bruges, så er kommunen ikke interesseret i nærdemokrati. Det gælder f.eks. i.f.t. Kryolitgrunden på Østerbro, Ungdomshuset og Folkets Park på Nørrebro.

For venstrefløjen må man først og fremmest afvise at udføre kommunens beskidte arbejde. Derudover må man nægte at følge de begrænsninger, der er lagt i.f.t. bydelsrådenes kompetence. Sidst men ikke mindst må man bruge sine positioner i bydelsråd og Borgerrepræsentationen til at styrke mobiliseringer og debat i befolkningen.