Ugens kommentar, 8. januar 1999:
Euro-tilbederne og realiteterne
Århus er hjemby for en forening, der kalder sig Dialog-centeret. Dens
formål er at afdække ny-religiøse bevægelser. Ved indgangen til det nye år opstod der endnu en ny-religiøs bevægelse, som Dialog-centeret burde kaste sig over med det samme: Den europæiske euro-halleluja Menighed.Menigheden gør sig bemærket ved at kaste sig på knæ og udstede højlydte jubel-skrig for ikke-eksisterende pengesedler og mønter ved navn Euroen. Som for så mange andre religiøse bevægelser er håndgribelige manifestationer af afguden ikke nødvendig. Æteriske fænomener som kursstigninger og positive børs-stemninger er tilstrækkelig.
Men på linje med utallige Scientology-tilhængere og medlemmer af Moon-bevægelsen risikerer også Euro-tilbederne at vågne op til en barsk virkelighed.
Tvang er et centralt redskab for Euro-menigheden. De enkelte
medlemslande skal føre en og samme økonomiske politik, som oven i
købet består af meget snævre rammer for statsunderskud, underskud på betalingsbalancen, inflation m.m.
I Euro-menigheden er der dog tale om en særlig form for tvang, fordi
det er regeringerne - ypperstepræsterne - som har pålagt sig selv de
strenge krav med det slet skjulte formål at have en undskyldning over
for befolkningen - menigheden - for den arbejdsløsheds- og uligheds-skabende økonomiske politik, de ønsker at føre.
Til at svinge pisken over sig selv - og dermed resten af menigheden -
har regeringerne opbygget en Centralbank med en Centralbank-direktør,
som ikke lægger skjul på, at hvis nogle af regeringerne skejer ud,
skal han nok banke dem på plads:
"Jeg vil ikke holde min kæft, hvis medlemslandene slækker på
underskudsbekæmpelsen... Hvis de deltagende lande ikke gør
tilstrækkeligt på det område, må vi kompensere med den monetære
politik. Med andre ord, renten bliver i så fald fastsat højere end
ellers nødvendigt, og der bliver mindre plads i euro-systemet for at
føre den konjunkturudjævnende politik, der kræves af så mange
politikere."
Konsekvensen bliver, at når de aktuelle nogenlunde gode konjunkturer i
de Euro-landene vender, vil gudernes straf falde over
Euro-menighederne. Når befolkningerne kræver en politik, som skaber
arbejdspladser og forhindrer nedskæringer, vil Euro-Centralbanken
forsøge at tvinge dem til at holde sig inden for ØMU'ens snævre
grænser for f.eks. statsunderskuddet.
Resultatet bliver, at regeringerne vil stå med valget mellem at
overholde reglerne og dermed komme på kant med deres vælge samt
bidrage til at skærpe den økonomiske krise - eller at bryde reglerne
og fremprovokere et sammenbrud for den økonomisk-monetære union og den tilbedte Euro.
Endnu står Danmark uden for Euroen, selv om de nyreligiøse kræfter i
høj grad også opererer her. For Socialistisk Arbejderparti må denne kamp - som kampen mod hele EU-systemet - gå på to ben. For det første skal vi arbejde på at holde Danmark ude af ØMU'en. Dels vil det være vores lille bidrag til at svække Euroen. Dels vil det - med alle forbehold - give et lidt større spillerum for den økonomiske politik i Danmark. Regeringen vil have lidt færre undskyldninger for at føre en kapital-venlig politik.
For det andet skal vi alliere os med alle de organisationer og
bevægelser rundt omkring i Europa, som kæmper mod konsekvenserne af
ØMU'en. Her er de kræfter, der kan sætte pres på Euroen og dens egne
indre modsætninger, så den bryder sammen.
Når der indkaldes til demonstration og modtopmøde for et andet Europa
i juni i Køln samtidig med EU-topmødet, vil vi få muligheden for helt konkret at markere en fælles-europæisk bevægelse - og for at skabe de kontakter, der kan sikre udveksling af erfaringer og koordinering af aktiviteter i det daglige.
SAP's forretningsudvalg