Folketingsflertallet er grundlovsbrydere

Onsdag den 24. marts 1999 førstebehandler folketinget et "forslag til lov om ændring af lov om ændring af folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om gymnasiet m.v. og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v.".

Bag dette intetsigende, men bestemt ikke mundrette, navn gemmer sig regeringens og folketingsflertallets forsøg på at komme ud af en skandale af historiske dimensioner. Helt på linje med beslutningen fra 1942 om at forbyde Danmark Kommunistiske Parti med tilbagevirkende kraft har folketingsflertallet igen brudt den grundlov, som de ellers højtideligt har skrevet under på at ville holde og hvis 150 års dag, de vil fejre til sommer. Men denne gang skete grundlovsbruddet med åbne øjne og uden mulighed for på skrømt at kaste skylden på en udenlandsk besættelsesmagt.

Derfor er det også en fuldstændig entydig Højesterets-kendelse, som har afgjort at regeringen i Tvind-sagen har overtrådt grundloven ved at påtage sig den dømmende magt og med et lovforslag afskære 32 navngivne skoler fra en domstolsprøvelse af påståede ulovligheder. Højesteretsdommen i Tvind-sagen er en sejr for retssikkerheden.

Højesteret har altså nu slået fast, at et massivt flertal i folketinget - fra Pia Kjærsgård til Nyrup Rasmussen - optrådte som grundlovsbrydere ved at tiltage sig den dømmende magt og i strid med alle retsprincipper forhindre mistænkte skoler i at få deres sag prøvet ved domstolene.

Da såvel regeringen som folketinget var advaret af både flere folketingsmedlemmer og juridiske ekspertudsagn er der ingen undskyldning grundlovsbruddet. Derfor er det ynkeligt, når det ene medlem efter det andet skubber ansvaret over på justitsministeriets lovkontor. For selvom justitsministeriets lovkontor sagde god for loven, så skete det ikke uden advarsler. Alligevel valgte regeringen og Folketingets flertal at begå fuldbyrdet grundlovsbrud.

Naturligvis må det få konsekvenser. Loven må ophæves øjeblikkeligt og det er den proces, som begynder på onsdag. Derudover må det overvejes om ikke Højesterets dom burde føre til at justitsministeriets lovkontor fratages den afgørende rolle i lovgivningsprocessen og at der i stedet etableres et uafhængigt lovråd som kan rådgive regering og folketing i juridiske spørgsmål.

Men er det nok? Burde Grundlovsbryderne ikke på en eller anden måde blive officielt hængt ud som de Grundlovsbrydere de er? For eller bliver al Grundlovs-roseriet til sommer da slet ikke til at holde ud!

SAPs forretningsudvalt 19. marts 1999