Udtalelser af imamer
om demokratiske rettigheder og samfundsvisioner

Dokumentation bag SAP's udtalelse fra kongressen 2006

Indskrænkning af ytringsfriheden:

På KD’s åbne debatside ”Religion.dk” skriver Ahmed Akkari bl.a.:

”Hvis ytringsfriheden derimod overtager scenen, således at trosfriheden bliver ignoreret, undermineret, udstillet og mishandlet, så ender samfundet med ikke at have et fast grundlag. (…)At stirre sig blind på en værdi uden at opveje konsekvenserne kan være fatalt. I middelalderens Europa stirrede man sig som bekendt blind på værdien i at tro, og i dag stirrer man åbenbart på den modsatte værdi. Fra den ene yderlighed til den anden svinger det europæiske kontinent med sine passagerer.

Den aktuelle sag om muslimer, imamer, tegninger af Muhammad - fred være med ham - og om humor og satire drejer sig om at forstå, at ens frihed stopper der, hvor andres frihed starter. (…)

Muslimer kan og vil ikke finde sig i, at deres forbillede og særlige religiøse figur Muhammad - fred være med ham - bliver udsat for en bølge af uanstændig og målløs kritik.”

Om homoseksuelles frihed:

skriver Akkari sammesteds:

”Islam godkender homoseksualitet som en lyst, mennesker kan få i sig, men tilføjer også at det er en ret forvrænget og psykisk ustabiliserende lyst. Islam har forbudt den, fordi den er skadelig for menneskesamfundene og for den enkelte. Læger kan opremse lange sider om, hvad den gør ved nerverne, psyken og livslysten i det hele taget.

Det er en kriminel handling mod en selv og mod andre i samfundet. I tilfælde af at det bliver vidt udbredt, går det også ud over kvinder (der i forvejen står i mængder og mangler partnere i livet).

Lovmæssigt er der i det muslimske etablerede samfund en straf med døden for denne forbrydelse, hvis personen praktiserer den åbenlyst. I ikke-muslimske samfund håndhæver man ingen domme af denne art, men taler kraftigt imod denne afvigelse, der kan lede så mange unge mennesker til et destruktivt og ulykkeligt liv i længden.”

Akkari skelner her mellem muslimske og ikke-muslimske samfund (som det danske), men det er vel næppe urimeligt at antage, at hans ”vision” for et samfund er det muslimske?

Stening af ugifte kvinder, der bliver gravide

Sammesteds skriver Abdul Wahid Pedersen - som svar på et spørgsmål om imamens syn på, at ugifte mødre efter Sharia-lovgivning dømmes til stening i det nordlige Nigeria:

”I det nordlige Nigeria har befolkningerne ved flertalsbeslutninger valgt at indføre islamisk lovgivning, og det er jo derfor noget, som resten af verden må tage til følge. Som jeg læser dit spørgsmål, fornemmer jeg, at du helst så, at muslimer verden over vil bebrejde de nigerianske beslutningstagere, at de har valgt denne vej.

Vi kan hurtigt blive enige om, at stening til døde er en meget grusom form for afstraffelse, men det ændrer ikke på, at den set i et islamisk lys, er blevet forordnet af Skaberen selv. Vi er derfor umiddelbart ikke bemyndigede til at ændre på samme.

De ting, som er givet i Koranen eller af Profeten Muhammad i en utvetydig form, står for så vidt ikke til diskussion blandt muslimer. I samme øjeblik vi ville sætte disse ting til diskussion, ville vi jo i bund og grund have erklæret os som ikke troende på Allah og Hans budbringer og ville dermed have stillet os selv uden for Islam.

Det får du naturligvis ikke nogen muslim til at gøre.

Når Allah har foreskrevet en så voldsom og uhyggelig straf, skal det forstås på rette måde. For det første er det meningen, at folk ikke skal begå hor, og Allah har derfor stillet en straf i udsigt, som kan få de fleste til at holde sig fra det.”

Vision om islamisk stat

I et interview (KD 6.11.2001) med Abu Laban:

”Abu Labans pessimisme på Mellemøstens vegne får ham dog ikke til at foretrække en sekulær stat.

- Min vision er en islamisk stat. Men ikke i en lukket, fjendtlig version, men en stat med ytrings- og trosfrihed. Jeg er stolt af min religion. Men lige nu mangler vi eksperter i sharia-lovgivningen, der uden af vige fra teksterne eller gå på kompromis med religionen kan føre os til en vision for islam i det næste årtusind.”