Strejke for solidaritet og kvalitetsudviklende, solidariske arbejdsfællesskaber

Det trækker op til konflikt på det kommunale område. Organisationerne har udsendt strejkevarsler, og en konflikt kan træde i kraft den 2. april.

Det så ellers ud til at gå glat og gnidningsløst i starten af forhandlingerne. I løbet af kort tid var parterne blevet enige om generelle lønstigninger, ekstra feriefridage, forbedring af tillidsrepræsentanternes vilkår, efteruddannelse og kompetenceudvikling, seniorordninger, forbedringer af pensionsordninger, tillæg for ubekvemme arbejdstider m.m. Ikke noget revolutionerende, men alt i alt en hæderlig overenskomst, som parterne sikkert godt kunne have fået igennem i deres respektive baglande.

Så kom problemet: Ny Løn. Kommunernes Landsforening (KL) havde fra starten meldt ud, at de ønskede så meget af lønstigningerne som muligt lagt ud til lokale forhandlinger. Omvendt havde en del af lønmodtagerne, særlig lærerne og akademikerne, på forhånd afvist at afsætte penge i de generelle forhandlinger til Ny Løn. Begge sider gav sig lidt, men ikke nok til at de kunne mødes, og da forhandlingerne brød sammen var det 1%-point, der skilte dem. KL ville have 2,5% til Ny Løn, mens lønmodtagerne ikke ville gå med til mere end 1,5%.

For den enkelte lønmodtager drejer det sig om ca. 50-100 kr. om måneden. Og det er da heller ikke p.g.a. pengene, at store dele af lønmodtagersiden er klar til at konflikte. Problemet er, at hele konceptet omkring Ny Løn strider imod den solidaritet, der er grundlæggende både mellem grupperne indenfor forhandlingsfællesskabet i KTO og mellem de ansatte på de enkelte arbejdspladser.

Hvis en del af lønfastlæggelsen lægges ud til de enkelte kommuner, vil de kunne vælge at lade det gå til enkelte grupper, som man af forskellige grunde ønsker at "forkæle" lidt, for at fastholde dem. Det kan f.eks. være lærerne eller sygeplejerskerne, eller de i forvejen bedst lønnede grupper på rådhuset, mens de ufaglærte rengøringsassistenter temmelig sikkert ikke vil se en øre.

Derefter skal pengene så fordeles mellem de enkelte ansatte. Her er det slet skjulte formål, at pengene i form af personlige "fedterøvstillæg" skal bruges af ledelsen til at få mere styr på de ansatte vha. en "del-og-hersk-strategi " og derved øge produktiviteten, som det så smukt hedder.

En offentlig sektor med høj produktivitet, forstået som både høj effektivitet og høj kvalitet, er i sig selv et udmærket mål. Men intet tyder på, at en øget intern konkurrence og splittelse mellem de ansatte giver brugerne en bedre offentlig sektor.

Er det den pædagog, der skifter flest bleer, der skal have tillæg? Eller er det hende/ham, der spiller forbold med ungerne på legepladsen? Eller måske snarere hende/ham, der går med til at passe 25 unger alene en halv dag? Og hvad betyder det for en skole, hvis lærerne begynder at konkurrere om at være "bedst" i skoleinspektørens øjne på de andre læreres (og fags!) bekostning?

Alt taler for, at et solidarisk arbejdskollektiv ikke bare er en fordel for de ansattes fællesskab og psykiske arbejdsmiljø – men også giver et langt bedre grundlag for at udvikle kvaliteten i løsningen af samfundsopgaverne

Ny Løn er et led i forsøget på at markedsgøre den offentlige sektor, hvilket hverken er i brugernes eller de ansattes interesse. Det er yderligere et forsøg på at undergrave de kollektive forhandlinger, hvor overenskomsterne forhandles centralt og de stærke grupper kan være med til at hive de lavestlønnede op.

Det er disse perspektiver, der skal gøres klart, når der skal strejkes mod KL’s krav (og derefter mod et forventeligt regeringsindgreb, der f.eks. afsætter 2% til Ny løn!). Hvis det kommer til at fremstå som en konflikt, hvor det bare drejer sig om 50 kr. om måneden, vil det være svært at få størstedelen af medlemmerne til at bakke op – for slet ikke at tale om støtten fra den øvrige del af befolkningen.

Opgaven er at gøre konflikten til en politisk konflikt, hvor omdrejningspunktet er solidaritet. Solidaritet mellem brugere og ansatte, mellem ansatte på forskellige områder såvel som mellem forskellige grupper af ansatte på de enkelte arbejdspladser. Sammen er vi stærke!

SAP’s Forretningsudvalg den 1. marts 2002